FAMILIE - MANDENS PLADS -
KVINDENS PLADS
Fra "Hvordan opnår man et lykkeligt familieliv?
(Udgivet af Vagttårnet 1983)
CITAT:
EN MAND, DER RESPEKTERES DYBT:
MANDENS OPGAVE:
Hustruen skal have dyb respekt for sin mand," lyder kravet i Efeserbrevet 5:33. Men manden skal også tænke på at gøre sig fortjent til
denne respekt; ellers bliver det meget vanskeligt for hans kone at leve op
til dette krav. Hvordan kan ægtemanden udfylde den plads Bibelen tildeler
ham, så der er noget at respektere ham for?
Ved at være en god forsørger
11 Det er mandens opgave at sørge for familiens materielle fornødenheder.
Det fremgår af Første Timoteusbrev 5:8: „Hvis nogen ikke sørger for sine
egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet
troen og er værre end én uden tro." I mange lande er det dyrt at leve i dag,
og det er din opgave som ægtemand at afgøre hvordan I skal få det til at
løbe rundt. Du vil sandsynligvis erfare at det ikke alene er nødvendigt at
du skaffer penge til huse, men at du og din kone også i fællesskab må lægge
et budget. 21 På visse områder er jeres behov ens, men skal du ’vise din
hustru ære’ må du forstå at der også er psykologiske forskelle mellem jer. I
regelen synes kvinden bedst om at arbejde under en myndighed, forudsat at
den udøves rigtigt. Det var sådan Jehova Gud skabte hende. Kvinden blev
dannet som „en medhjælp" til manden, „som et modstykke til ham". (1 Mosebog
2:18)
Forstå hendes feminine egenskaber
23 En kvindelig psykolog skrev engang: „Stort set kan man sige at kvinder
føler mens mænd tænker." Den ene egenskab er ikke bedre end den anden; de er
blot forskellige. Vi bryder os ikke om mennesker der er ufølsomme; men vi
synes heller ikke om dem der er tankeløse.
Det er klart at kvinder både er i stand til at føle og at tænke, og det
samme gælder mænd. Men i almindelighed viser kvinden tydeligere sine
følelser, mens manden som regel er mere tilbøjelig til at prøve at
undertrykke sine følelser og gribe tingene mere forstandsmæssigt an. Selv om
der naturligvis også her kan peges på undtagelser, er dette endnu en af de
forskelle der gør at manden og kvinden passer sammen og supplerer hinanden.
På grund af sin mere følelsesmæssige natur og sin stærke interesse for
andre mennesker, er kvinden ofte tilbøjelig til at tale mere end manden. Og
hun har brug for én at tale med. Her er det mange ægtemænd kommer til kort.
… … Vær interesseret i din kone, i hendes tanker, hendes beskæftigelse,
hendes mening om tingene. Støt hende i det hun foretager sig, og ros hende
for det hun udretter. Hvis du roser hende for det hun gør, vil hun sikkert
også tage fat på andre opgaver som hun eventuelt har forsømt. Kritik kan
være som en snigende gift og virke nedslående, hvorimod velment og fortjent
ros virker velgørende og ansporende og får humøret til at stige. —
Ordsprogene 12:18; 16:24.
27 Spørg dig selv: Gør jeg det let for min kone at respektere mig som
familiens overhoved? Elsker jeg hende som jeg elsker mig selv? Eller er jeg
først og fremmest interesseret i at få dækket mine egne behov og ønsker?
Hvor meget tænker jeg på hendes behov? Før jeg træffer afgørelser for
familien, lytter jeg så til hendes synspunkter og tager hendes ønsker i
betragtning? Har jeg hendes vel på sinde når jeg træffer afgørelser? Viser
jeg hende ære som et skrøbeligere kar, det kvindelige? Taler jeg med hende,
og åbner jeg mit hjerte for hende?
28 Du vil ikke kunne opfylde kravene til fuldkommenhed. Men hvis du
ydmygt og konsekvent arbejder på det, vil det med sikkerhed bidrage til at
du som ægtemand vinder din kones dybe respekt og Guds godkendelse.
HVAD HUSTRUEN SKAL GØRE (KAP. 5):
Støtter du ham?
Skal en hustru elskes højt, kræves der mere end at hun blot underordner
sig og anerkender mandens myndighed. En velafrettet hund eller hest ville
også underordne sig. Adam havde mange dyr omkring sig i Edens have, og alle
var underlagt ham. Men han følte sig alligevel alene, han var stadig den
eneste af sin egen art. Han havde brug for en fornuftbegavet livsledsager
der kunne supplere ham og samarbejde med ham som en hjælper. „Det er ikke
godt for mennesket at være alene," sagde Jehova Gud. „Jeg vil lave ham en
medhjælp, som et modstykke til ham." — 1 Mosebog 2:18.
Det manden har brug for er en kone der ikke alene elsker ham og
respekterer ham, men som også er ham en virkelig hjælper der støtter ham i
de afgørelser han træffer. Det er naturligvis ingen sag at støtte en
afgørelse man i fællesskab er blevet enige om at træffe. Det kan straks være
sværere hvis du ikke er blevet spurgt til råds eller hvis du ikke deler din
mands opfattelse. Kunne du i et sådant tilfælde loyalt støtte din mand —
gøre dit bedste for at hans afgørelse gennemføres, forudsat at det ikke er
noget ulovligt eller ubibelsk? Eller ville du være tilbøjelig til stædigt at
forholde dig passiv og håbe at tingene glippede for ham, så du kunne sige:
’Sagde jeg det ikke nok’?
Mon ikke din loyale støtte — når du trods dine betænkeligheder gør hvad
du kan for at tingene kan lykkes — vil få ham til at elske dig endnu mere?
Prøv for alt i verden ikke på at tilrive dig hans stilling som
overhoved! Hvis det lykkes dig, vil du ikke synes om ham; og han vil hverken
synes om dig eller om sig selv. Fører han ikke an som han burde? Så kan du
måske opmuntre ham til at gøre det. Giver du udtryk for at du påskønner det
når han ind imellem tager sig sammen og går foran? Samarbejder du og
opmuntrer ham når han viser en smule initiativ, eller siger du til ham at
han er forkert på den, at hans plan ikke duer? I mange tilfælde er konen
medskyldig når manden ikke fører godt an — for eksempel hvis hun forklejner
hans idéer, modarbejder hans bestræbelser, eller slynger ham et „Det kunne
jeg godt have fortalt dig!" i ansigtet når et eller andet ikke går helt
efter hensigten. En sådan holdning kan efterhånden gøre manden usikker og
ubeslutsom. Din loyale støtte og din tillid til ham vil derimod styrke ham
og medvirke til at han gør fyldest.
Mange unge kvinder går handicappede ind i ægteskabet fordi de ikke har
lært at lave mad derhjemme. Men det kan læres, og en forstandig kvinde vil
lære at gøre det godt. Madlavning er en kunst. Et godt tilberedt måltid
tiltaler ikke alene ganen men fryder også hjertet.
Der er meget at lære om tilberedning af mad. Det vil være nyttigt for
dig at vide noget om grundreglerne for god ernæring, så du kan værne om din
families sundhed. Men bare fordi du sætter nærende mad på bordet, er det
ikke sikkert at din mand vil rose dig. Bibelen fortæller at Isaks hustru,
Rebekka, forstod at lave velsmagende mad, at tilberede den sådan som hendes
mand godt kunne lide. (1 Mosebog 27:14)
Mange kvinder kan lære af hendes eksempel. ...
At hun samvittighedsfuldt går op i sit arbejde må også kunne ses på
hvordan hun holder sit hjem. I den fortsatte beskrivelse af hvad der
kendetegner en dygtig hustru siger Ordsprogene 31:27: „Hun holder øje med
hvordan det går hendes husstand og spiser ikke ladheds brød." At have for
vane at sove længe om morgenen og snakke i timevis om løst og fast med
nabokonerne — det er ikke hende. Sygdom eller uforudsete omstændigheder kan
selvfølgelig bevirke at hun af og til kommer bagefter med det huslige
arbejde, men som regel vil der være rent og ryddeligt i hendes hjem. Hendes
mand kan være sikker på at hjemmets udseende ikke vil bringe ham i
forlegenhed hvis nogle venner kommer på besøg.
Forskellige kvindetyper
28 Mange kvinder beklager sig og siger: ’Min mand taler aldrig med mig.’
Det kan være hans fejl. Men tit er det sådan at manden gerne ville tale med
sin kone, men at hun gør det svært for ham. Hvordan? Nu er kvinder
selvfølgelig ikke ens, men spørg alligevel dig selv om du skulle svare til
en af de typer der beskrives her:
1.kvindetype
Først er der den kvinde der overhovedet ikke har svært ved at
underholde sig med andre kvinder i nabolaget. Men hvordan føres samtalen? Så
snart nabokonen standser op for at trække vejret, bryder hun ind. Hun
indskyder måske et par spørgsmål, eller hun kører videre med et helt andet
emne. Kort efter afbrydes hun selv af den anden, der så har ordet et stykke
tid. Ingen af parterne synes at have noget imod denne form for ordduel.
30 Så kommer hendes mand hjem, og der er noget han gerne vil fortælle.
Idet han træder ind ad døren, begynder han: ’Du kan slet ikke forestille dig
hvad der skete på arbejdet i dag . . .’ Længere når han ikke. Hun afbryder
ham med et: ’Hvordan har du fået den plet på din frakke? Pas på hvor du går.
Jeg har lige gjort rent.’ Og hans lyst til at fortælle videre er forsvundet.
31 Eller de underholder sig måske med nogle venner. Han fortæller en
oplevelse, men udelader nogle detaljer eller er lidt unøjagtig. Så tager hun
ordet, først for at rette ham og derefter for at fylde hullerne ud. Lidt
efter trækker han vejret dybt og siger: ’Fortsæt du bare med resten af
historien.’
2.kvindetype
32 Dernæst er der den type der forstår at få manden til at tale. Hun
forsøger at lyde henkastet, men i virkeligheden brænder hun af nysgerrighed,
idet hun spørger: ’Hvor var du henne?’ ’Hvem var med?’ ’Hvad foregik der?’
Det der optager hende så meget er ikke de almindelige dagligdags ting, men
det der forekommer hende mere fortroligt. De enkelte oplysninger det lykkes
hende at få ud af manden stykker hun sammen, og hvad der mangler fylder hun
ud med fantasien. Noget af det burde manden måske slet ikke have fortalt
hende. Andet kunne han måske godt tale med hende om, men han gjorde det i
fortrolighed. Hvis hun nu fortæller tingene videre, bryder hun deres
fortrolighed. „Røb ikke hvad en anden har sagt i fortrolighed," advarer
Ordsprogene 25:9. Gør hun det alligevel, kan der opstå problemer. Hvor frit
vil han for fremtiden føle han kan tale med hende?
3. kvindetypeE
33 For det tredje er der den ordknappe type. Hun er dygtig til sit
arbejde i hjemmet, men hun siger sjældent ret meget. Prøver man at
underholde sig med hende, må man selv sige det meste. Måske er hun bare
genert, måske har hun ikke gået så meget i skole. Men uanset hvad grunden
er, vil ethvert forsøg på at få en samtale i gang med hende, falde til
jorden.
Kvindens svagheder
De grædende, de evigt plagende Det er uklogt at lægge pres på en mand på
den måde. Man skubber ham kun fra sig og bringer den ægteskabelige lykke i
fare. Bibelen advarer mod den slags, som for eksempel i følgende
skriftsteder fra Ordsprogenes Bog: „Den der bliver ved med at tale om en sag
skiller nære venner." „Kvindekiv er som et dryppende tag." „Det er bedre at
bo i et ørkenland end hos en splidagtig kvinde." „Et dryppende tag der
driver én bort på en regnvejrsdag og en splidagtig kvinde ligner hinanden.
Den der giver hende ly, giver vinden ly, og hans højre griber i olie." —
Ordsprogene 17:9; 19:13; 21:19; 27:15, 16.
25 Hvorfor taler Bibelen kun om kvinder her? (VOR KOMMENTAR: Det gør
bibelen heller ikke. Normalt tales der i hankønsform i forbindelse med den,
der udtaler sig, og i hunkønsform, når den anden part er ægtefællen. Andre
ordsprog i bibelen taler også om vredladne mænd osv.)
Sandsynligvis fordi kvinder i almindelighed er mere følelsesbetonede og
mere tilbøjelige til at give udtryk for deres følelser, især når de
alarmeres over noget. De kan også mene at det er det eneste våben de har.
Som husets overhoved kan manden egenmægtigt sætte sin vilje igennem, og
konen kan føle sig tvunget til at bruge den slags pressionsmidler. Du burde
imidlertid ikke gribe til den slags metoder, og din mand burde ikke give dig
grund til at føle behov for det.
CITAT SLUT
|