VAGTTÅRNET ADVARER MOD INTERNETTET
|
Sådan indledes afsnittet, der skal få Jehovas Vidner til at undgå at læse frafaldne vidners synspunkter. Da Internettet giver nem adgang til disse, advarer Vagttårnsorganisationen nu mere end kraftigt vidnerne mod at gå ind og surfe på nettet - for at undgå selv den mindste kontakt til "frafaldne".
Herefter går Vagttårnet videre - idet det lader Satan indgå i argumentationen - og skriver:
"Enkelte samarbejder med andre grupper i organiseret modstand mod den rene tilbedelse og stiller sig derved på linje med den allerførste frafaldne, Satan. Nogle frafaldne gør i stigende grad brug af forskellige former for massekommunikation, som f. eks. Internettet."
Her følger i sammenhæng et uddrag fra Vagttårnsartiklen: "Hold fast ved Guds lære" fra 1. maj 2000 - paragrafferne 8 til 10:
Fjender af sandheden: Frafaldne kan også udgøre en fare for vores åndelighed. Apostlen Paulus forudsagde, at der ville ske et frafald blandt de kristne. (Apostelgerninger 20:29,30; Thess. 2:3) Som en opfyldelse af hans ord indtraf der efter apostlenes død et stort frafald, som førte til kristenhedens opståen. I dag finder der ikke noget stort frafald sted blandt Guds folk. Dog har nogle få forladt vore rækker, og nogle af disse er besluttede på at smæde Jehovas vidner ved at sprede løgne og fejlagtige oplysninger om dem.
Enkelte samarbejder med andre grupper i organiseret modstand mod den rene tilbedelse og stiller sig derved på linje med den allerførste frafaldne, Satan. Nogle frafaldne gør i stigende grad brug af forskellige former for massekommunikation, som f. eks. Internettet, for at sprede falske oplysninger om Jehovas Vidner. Som følge heraf kan nogle der ønsker at vide noget om vores tro, støde på de frafaldnes propaganda. Selv blandt Jehovas Vidner har nogle uforvarende udsat sig for den slags nedbrydende materiale. Undertiden optræder frafaldne også i tv- og radioprogrammer. Hvordan bør man forholde sig til dette?
Apostlen Johannes gav de kristne påbud om ikke at modtage frafaldne i deres hjem. Han skrev: "Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så modtag ham ikke i jeres hjem og hils ikke på ham. For den der hilser på ham er delagtig i hans onde gerninger" (2. Johannes 10,11)
Hvis vi undgår enhver kontakt med disse modstandere, vil det beskytte os mod deres fordærvede tankegang. At udsætte sig for frafalden lære gennem forskellige kommunikationsmidler er lige så skadelig som at byde den frafaldne indenfor i sit hjem. Vi bør aldrig lade nysgerrighed lokke os til at slå ind på en sådan farlig kurs. Ordsprogene 22:3 CITAT SLUT
Censur er noget, der hører Den Mørke Middel alder og de gamle Østblokke til. Men i Vagttårnet 1. maj 2000 advares vidnerne som så mange gange før mod skadelig påvirkning fra verden omkring dem og ikke mindst fra "de frafaldne". Mange fatter ikke, hvordan man kan påvirke voksne fornuftige mennesker til ikke at læse kritisk litteratur om deres egen tro. Det er ikke fordi, de mener, at man blot skal sluge alt, hvad man hører, råt. Men de fleste har i dag den opfattelse, at de selv vil bedømme, om noget er sagligt eller ikke sagligt, og om der er tale om bagvaskelse og sladder, eller om forfatteren underbygger sine udtalelser med logiske argumenter og med korrekt angivelse af kildemateriale m.v. Censur er noget, der hører Den Mørke Middel alder og de gamle østblokke til. Og derfor er det indlysende for de fleste, at der må være noget galt med et samfund, hvis det er nødt til at censurere eller gøre brug af skræmmetaktik for at afholde "undersåtterne" fra at læse en bestemt litteratur.
Det er også den tanke, Jehovas Vidner i almindelighed vil få, hvis andre uden for deres eget samfund tager den slags metoder i brug. Men hvorfor kan de da ikke gennemskue den skræmmetaktik, som Vagttårnet gør brug af, for at få dem fra at læse kritisk materiale om deres egen religion? Hertil skal siges, at det er der måske også en del, der kan. Andre kan imidlertid ikke gennemskue Vagttårnet, og de tror oprigtigt, at de har "sandheden", og derfor vil alt, hvad der taler imod dette, være løgn og bedrag.
Til orientering skal jeg fortælle, at inden artiklen kommer hertil, har den indledningsvis nævnt, at nutidens mennesker bliver bombarderet med en mængde informationer, som kan være af mere eller mindre tvivlsom karakter. I den forbindelse peger artiklen hovedsagelig på Internettet, og man kan da godt blive enige med dem om, at man dér kan indhente en strøm af oplysninger, som ikke altid er lige pålidelige, ligesom man også kan tilbringe timer hver dag foran skærmen, som måske kunne være brugt til noget bedre og mere værdifuldt.
Som det er sædvane for Vagttårnet, starter man med at skrive noget, som de fleste mennesker kan være enige om, således at man lettere kan sluge det, der kommer efter. Dette er der principielt heller ikke noget forkert i, hvis man gerne vil fange læserens interesse for sin artikel.
Men det er tydeligt, når man læser videre, at det for Vagttårnet ikke handler om en vurdering af Internettet i al almindelighed, men at hensigten er at advare læseren mod de oplysninger, man gennem dette medie kan indhente om Vagttårnsorganisationen. Man går i det næste derfor et skridt videre og citerer nogle ord fra Paulus' brev til Timotius, der advarer mod tom snak, der "krænker det, der er helligt, og fra modsigelserne i den 'kundskab', der falskeligt kaldes således", idet nogle af den grund er "veget bort fra troen".
Her skal man lægge mærke til, at informationerne fra Internettet bliver kædet sammen med nogle advarende ord fra Paulus, og derfor efterlader det læseren med det indtryk, at Internettet hovedsagelig er af det onde. Og hvis nogle får en form for kundskab om et emne gennem dette medie, så bør de i allerhøjeste grad være på vagt, fordi dette kan være farligt ifølge Bibelen. Forfatteren til artiklen tænker naturligvis her på de informationer, som stiller Vagttårnet i et dårligt lys.
Herefter appellerer man til læserne ved at citere Ordsprogene 3:5,6, hvor der står:" Stol på Jehova af hele dit hjerte og forlad dig ikke på din egen forstand." og der siges videre: "At stole på Jehova indebærer, at man forkaster enhver tanke der strider mod Guds ord, uanset om den kommer fra os selv eller andre."
Enhver, der kender til JV, er klar over, at når et JV læser dette, vil han eller hun her kæde Guds ord sammen med Vagttårnslæren og det at stole på Jehova sammen med det at have blind tillid til Vagttårnsorganisationen. Det vil sige, at forfatteren til artiklen nu er kommet så langt med læseren, at vedkommende måske vil sige til sig selv: "Det kan være, at det er mig, der er noget i vejen med, når jeg ikke altid er enig med 'organisationen'. Jeg må derfor passe meget på, at min tendens til en negativ tankegang ikke bliver forstærket ved at læse 'frafalden litteratur'. Jeg har sikkert for høje tanker om mig selv og stoler ikke nok på Jehova."
Men forfatteren til Ordsprogene taler netop om tillid til Gud og ikke om blind tillid til mennesker. Da Jesus gik på jorden, revsede han de religiøse ledere, og det gjorde han bl.a. ved hjælp af logiske ræsonnementer. Det kan derfor aldrig være forbudt at tænke. Der tales, som jeg opfatter det, i Ordsprogene om, at et menneske skal føle sig tryg i al almindelighed i tillid til sin Skaber, så det ikke bruger sin egen forstand til unødvendige bekymringer om noget, det alligevel ikke selv kan gøre noget ved. Der kan endvidere ligge den mening i det, at en person, der følger Guds bud, også skal have tillid til hans hjælp, hvis han eller hun på grund af dette kommer i en vanskelig situation.
Men artiklen får det til at lyde sådan, at man i forbindelse med sin tro som JV ikke skal stole på sin egen tænkeevne, ja man skal endog nægte sig selv oplysninger, som kan være en fare for troen (underforstået Vagttårnstroen).
Nu går man endnu et skridt videre og begynder i næste afsnit: "En verden behersket af Satan" at bringe Den Onde selv ind i billedet. Det gør man bl.a. ved at citere 1. Johannes 5:19: "Vi ved, at vi er af Gud, men hele verden ligger i Den Ondes magt", og herefter konkluderer man, at vi "her i de sidste dage kan forvente, at Satan og hans dæmoner vil gennemsyre verden med nedbrydende tanker", og at man kan forvente, "at nogle af disse nedbrydende tanker vil forekomme harmløse". Igen går man ind og sår tvivl i læserens sind med hensyn til tillid til egen dømmekraft og tænkeevne - for tanker kan være farlige og alligevel forekomme harmløse!
Efter dette nævner man, at "Satans indflydelse" i forbindelse med underholdningsverdenen ofte "fremmer fordærvede handlinger som f.eks. umoralitet, vold og stofmisbrug" - Og her kan mange af os helt sikkert blive enige om, at meget i den branche ofte appellerer til de laveste instinkter i menneskesindet. Men derefter glider man så over i det, der skal lede ind til det virkelige problem. Der skrives: "Noget andet der kan virke nedbrydende på os, er den strøm af tanker og teorier der fremsættes af forskere og andre lærde som drager Bibelens pålidelighed i tvivl" - Og med disse ord kan man nu gå til det, som man egentlig vil advare imod, og til det, som jeg indledte med at citere i sin fulde længde under afsnittet: "Fjender af sandheden".
Efter således at have bearbejdet læseren med skriftsteder, som er taget ud af den oprindelige sammenhæng, og efter at have advaret mod bestemte informationer, fordi det er Satan selv, der står bag dem, går man herefter lige til sagen: Frafaldne spreder løgne om Jehovas Vidner i organiseret modstand mod "den sande tilbedelse". Derfor advares man mod læsning af deres "propaganda" bl.a. via Internettet og henviser til ordene i 2. Johannes 10,11, hvor man frarådes endog at hilse på sådanne "frafaldne", fordi man derved "gør sig medskyldige i deres onde gerninger".
Læser man imidlertid Johannes' brev i sin fulde længde, bliver man hurtigt klar over, at han taler om nogle bedragere, som ikke anerkendte, at Jesus var kommet "i kødet", altså som et menneske, og som ikke fulgte Guds bud med hensyn til det at elske hinanden. Brevet har absolut intet at gøre med Jehovas Vidners organisation i nutiden og dens - efter manges mening - ofte tvivlsomme fortolkninger af bibelskriftsteder.
Artiklen kæder imidlertid hele tiden dette at falde fra den kristne tro sammen med det at tage afstand fra Vagttårnsselskabets lære - og man sammenligner direkte "frafaldnes propaganda" med "dæmoners lærdomme" (1. Timotius 4:1) Modsat kæder man "Guds lære" og ordene fra Filipperne 4:8-9, som taler om alt, hvad der er sandt, retfærdigt, rent, værd at holde af o.s.v, sammen med Jehovas Vidners tro.
Ved på denne måde at manipulere med læseren har Vagttårnet gang på gang fået held til at afholde medlemmerne fra at søge kritisk information om Vagttårnsorganisationen. Men med Internettets fremvækst bliver det sværere og sværere for ledelsen i Vagttårnet at holde vidnerne i uvidenhed om mindre heldige sider af deres organisation.
Man må selvfølgelig spørge sig selv: Hvad har organisationen da at skjule? Hvis "de frafaldne" bevidst spreder direkte løgne om JV, kan det da være så farligt for dem at læse deres skriverier? Ville det ikke snarere bestyrke medlemmernes overbevisning om, at de har "sandheden", og at de bliver "løjet alt ondt på" på grund af deres overbevisning?
Hvorfor vil Vagttårnet ikke stå frem og kæmpe med åben pande? - for hvis "de frafaldne" er fulde af bedrag, så skulle det vel ikke være så svært at gendrive deres løgne. Hvorfor nævner man heller aldrig noget konkret om "disse såkaldte løgne", men går i stedet konstant efter manden og ikke efter bolden? Det gør man ved hele tiden at så tvivl om kritikkernes motiv, men man kommer aldrig ind til det, som kritikken i virkeligheden handler om.
Min egen erfaring med det, som bliver skrevet på Internettet og andre steder af tidligere JV, er, at der yderst sjældent forekommer direkte løgne. Der kan nu og da være problemer med unøjagtigheder, som snarere skyldes uvidenhed, sløsethed eller den kendsgerning, at udtalelser fra ex- vidner er gået igennem en journalist, som ikke har et dybere kendskab til JV. Det skal indrømmes, at nogle beskriver livet som JV i et meget negativt og unuanceret lys. Dette behøver ikke at skyldes uærlighed. Hvis nogen ikke kan nikke genkendende til dette, kan det være et udtryk for, at vi alle har oplevet det at være JV på forskellig måde.
Under alle omstændigheder kommer ex-vidner i deres sprogbrug aldrig på højde med Vagttårnets med hensyn til følelsesladede og hadske udtryk og vendinger mod "de frafaldne", som de i virkeligheden beskylder for at være i ledtog med Den Onde selv. De kæmper heller ikke med åben pande, forstået på den måde, at de aldrig direkte henviser til, hvad der bliver sagt og skrevet, og hvorfra de har deres kilder. Derudover ønsker de heller aldrig at gå i direkte dialog med deres kritikere, idet de meget bekvemt henholder sig til organisationens regler omkring udstødelse.
Men selv om Vagttårnet fører en hadkampagne mod "de frafaldne", skal vi ikke falde i samme grøft - efter min mening. Hvis vi skal vinde omgivelsernes respekt, må vi være saglige i vor kritik - og frem for alt også ærlige.
Vi må i den forbindelse tænke på, at hvis vi som ex- vidner har en tendens til i for høj grad at fokusere på det negative - og her tænker jeg ikke i relation til "organisationen", men i relation til selve vort liv sammen med JV - kan det bl.a. skyldes, at den udstødelsesproces, som mange af os har været igennem, ofte har efterladt en følelse af vrede og frustration, bl.a. fordi vi ikke havde nogen "forsvarsadvokat".
Det frustrerende ligger også deri, at når man ikke længere tror på JV's lærdomme, så vil man naturligvis ikke "gå tilbage til folden", og på grund af deres udstødelsespolitik kan man dermed heller aldrig få talt ud med de mennesker, som stod en nær som JV. Man skal tilbage til organisationen, ellers er der ingen håb om tilgivelse fra deres side. Dette mener Vagttårnet.
I den forbindelse må man ligeledes forstå, at rigtig mange har familie indenfor JV, som de aldrig - eller næsten aldrig - ser, fordi de selv er udstødt - og det kan gøre utroligt ondt. Dette har man efter min opfattelse også ret til at være vred over. Men igen - glem ikke, at hvis vi selv har været én af dem, har vi måske selv engang troet, at vi gjorde det rigtige ved ikke at have samkvem med udstødte !
De fleste mennesker - mener jeg - vil nære en form for had mod en organisation, eller hvad det nu kan være, hvis den er årsag til, at de ikke kan have forbindelse med - eller ikke kan have et normalt forhold til dem, som står dem aller nærmest, og som de elsker højt. Men man hader ikke, eller man bør i hvert fald ikke hade JV som enkeltpersoner, fordi man jo selv har været en af dem - og ikke mindst fordi mange af dem også er kærlige og samvittighedsfulde mennesker, der blot er styret i al for høj grad af en organisation.
Det er derfor ikke bestemte personer, man bør tage afstand fra, men derimod en bestemt organisation og dens måde at manipulere med mennesker på. At man bruger en del af sit liv på at advare mod denne organisation kan i virkeligheden også være et udtryk for kærlighed til de mennesker, der er på vej ind i JV, og ikke mindst til sine tidligere trosfæller. Man ønsker jo at åbne deres øjne for, at organisationen mange gange ødelægger gode venskaber og nære familiebånd, ligesom den også kan lægge helt unødvendige byrder på medlemmerne, som de var bedre tjent med at være foruden.
Til sidst vil jeg gerne sige: Vi skal naturligvis ikke være naive, men bruge vor egen dømmekraft til at sortere og vælge fra, hvad vi læser på Internettet og gennem andre informationskilder. Men saglig oplysning og sandfærdige informationer af en hvilken som helst art - med mindre det hører inden for privatlivets område - kan aldrig være af det onde. Derimod er det af det onde at nægte andre adgang til oplysninger, som kan have indflydelse på de beslutninger, de må tage omkring deres eget liv.
Vagttårnets budskab er: Tro ikke på dig selv - men tro Vagttårnet! Jeg mener: Tænk selvstændigt - men vær også ydmyg og lyt til andre. Frygt Gud ( i ordets positive betydning), men brug din sunde fornuft og hav tillid til din egen dømmekraft - for hvis du ikke har det, kan du jo blive offer for enhver "plattenslager", der gerne vil frelse din sjæl.