KØNSMORAL
Fra: Hvordan opnår man et lykkelig familieliv? (1983)
"Unge spørger - Svar der duer" (1989)
og Vagttårnet 1.8. 1997
[Gå direkte til hele teksten]
At have sex uden for
ægteskabet er udstødelsesgrund for Jehovas Vidner, masturbation er en uren
vane, men er ikke udstødelsesgrund
Vagttårnet 1.8. 97:
Vore egne ufuldkommenheder
Satan forsøger også at gøre os illoyale ved at benytte sig af vore
ufuldkommenheder. Den tingenes ordning han står bag, spiller på vore
svagheder og frister os til at gøre det vi ved er forkert i Jehovas øjne.
Sørgeligt nok er der hvert år tusinder der bukker under for umoralitet.
Nogle gør ondt værre ved illoyalt at leve et dobbeltliv, idet de fortsætter
med det urette samtidig med at de giver sig ud for at være trofaste kristne.
Da nogle artikler i serien „Unge spørger" i Vågn op! havde behandlet dette
emne, skrev en ung kvinde: „De artikler var min livsberetning."
Hun havde i
al hemmelighed opdyrket venskaber med unge der ikke elskede Jehova. Hvad
blev resultatet? Hun skriver: „Jeg nåede bunden og blev involveret i
umoralitet og måtte retledes. Mit forhold til Jehova led skade, og mine
forældres og de ældstes tillid til mig var gået tabt."
Denne unge kvinde blev hjulpet af de ældste og begyndte igen at tjene
Jehova loyalt. For andre får det sørgeligt nok alvorligere konsekvenser, og
nogle vender aldrig tilbage til folden. Det er derfor meget bedre at
forblive loyal og modstå fristelserne i denne ugudelige verden. Lyt til de
advarsler mod en verdslig omgangskreds og dårlig underholdning der bliver
givet i Vagttårnet og Vågn op! 
Vær besluttet på at du på intet tidspunkt vil
optræde illoyalt. Hvis det alligevel sker, så giv dig aldrig ud for at være
noget du ikke er. (Salme 26:4) Søg i stedet hjælp. Dine kristne forældre og
de ældste vil hellere end gerne hjælpe dig. — Jakob 5:14.
Hvordan opnår man et lykkeligt familieliv? (1983)
FORLOVELSESTIDEN:
... Oprigtig respekt for hinanden er en væsentlig betingelse for lykke i
ægteskabet.
Det gælder også når man i forlovelsestiden viser hinanden sine
følelser. Upassende fortrolighed eller
ubeherskede lidenskaber kan forsimple forholdet endnu før ægteskabet bliver
indgået. Kønslig umoralitet er ikke noget godt grundlag at bygge et ægteskab
på. En umoralsk optræden røber at man er selvisk og ligeglad med den andens
fremtidige lykke.
De stærke lidenskaber der i øjeblikket synes at
smede et ubrydeligt bånd kan hurtigt kølnes, og i løbet af få uger, ja måske
dage, kan båndet briste. — Jævnfør beretningen i Anden Samuelsbog
13:1-19 om Amnons lidenskabelige kærlighed til Tamar.
Den der i forlovelsestiden giver udtryk for
stærke lidenskaber kan så tvivl, så den anden part senere spørger hvorfor
vedkommende egentlig ville giftes. Var det kun for at kunne give sine
lidenskaber frit løb, eller var det for at kunne dele livet med en han
virkelig satte højt og elskede som menneske? Den der mangler
selvbeherskelse før brylluppet vil som regel også mangle det efter, og det
kan føre til utroskab og ulykkelige forhold. (Galaterne 5:22, 23)
Kedelige minder om umoralske affærer i
forlovelsestiden kan hindre en gnidningsløs tilpasning på det
følelsesmæssige område i ægteskabets første tid.
Endnu alvorligere er det at sådanne umoralske
affærer ødelægger ens forhold til Skaberen, hvis hjælp ingen kan undvære.
„For dette er Guds vilje, jeres helliggørelse, at I afholder jer fra utugt; . . CITAT SLUT
Unge spørger - Svar der duer (1989):
Vogt dit hjerte
For at kunne gemme i sit hjerte hvad Gud har sagt, må man først og fremmest
læse og studere Bibelen og bibelsk læsestof. Dette vil hjælpe en til at
blive overbevist om at Guds love har stor værdi for en. Hvis man på den
anden side læser, lytter til eller kigger på noget der virker seksuelt
stimulerende, vil man blive optændt af „seksuel lidenskab". (Kolossenserne
3:5) Undgå derfor omhyggeligt den slags! Hold i stedet tankerne samlet om
det der er rent og ærbart.
Undersøgelser har i øvrigt vist at ens nærmeste venner har stor indflydelse
på om man indlader sig på seksuelle forhold eller ej. Salmisten sagde: „Jeg
har fællesskab med alle der frygter dig [Gud], og med dem der overholder
dine bestemmelser." — Salme 119:63. ... ...
Hvis unge „danner par" og begynder at komme sammen, er faren for umoralitet
større. Ved en undersøgelse foretaget i hele USA af Robert Sorensen svarede
56 procent af de unge mænd og 82 procent af de unge kvinder der havde haft
et seksuelt forhold, at deres første seksualpartner var en de kom fast
sammen med eller i det mindste kendte godt og syntes om.
Men hvad så hvis man er gammel nok til at gifte sig, og er ved at lære en at kende? Hvordan kan man lære den anden rigtig at kende og samtidig ’holde sin sti ren’?
Undgå faldgruber i forlovelsestiden
Bibelen advarer: „Hjertet er mere lumsk end noget andet, og befinder sig i
en fortvivlet tilstand; hvem forstår det?" (Jeremias 17:9, Byington) Man
føler sig måske tiltrukket af en anden — det er ganske normalt. Og jo mere man er sammen, jo stærkere bliver tiltrækningen.
Denne normale drift kan imidlertid føre hjertet på afveje. ’Fra hjertet kommer onde overvejelser og utugt,’ sagde Jesus Kristus. Matt. 15:19. ... ...Sæt grænser: En ung mand tror måske at hans veninde forventer at han begynder at kysse og kærtegne hende, skønt dette slet ikke er tilfældet. „Ved overmod gives kun kamp, men hos dem der rådslår er der visdom." (Ordsprogene 13:10) I kan ’rådslå’ sammen ved at fortælle hinanden hvordan I
ser på spørgsmålet om kærtegn. Det vil være klogt af dig at sætte nogle
konkrete grænser for hvor meget I vil røre ved hinanden. ...
Har man lov til at holde i hånd, kysse eller omfavne hinanden, og i så fald
hvornår?
Når man gør det, kan den slags godt være rent og passende. Højsangen i
Bibelen fortæller at sjulamitpigen og den hyrde hun snart skulle giftes med,
havde udvekslet passende udtryk for hengivenhed. (Højsangen 1:2; 2:6; 8:5)
Men ligesom dette ærbare par må I være forsigtige, så den måde I udtrykker
jeres følelser på ikke udvikler sig til urenhed eller umoralitet. (Galaterne
5:19, 21) I hvert fald må man vente med den slags udtryk for hengivenhed
indtil man har bestemt sig for hinanden og ægteskabet ikke ligger for langt
ude i fremtiden...
Undgå farlige situationer:
Bibelen beretter om en ung ugift pige der af sin
ven blev inviteret på en udflugt til et afsides sted i bjergene. Hvad var
hans motiv? Simpelt hen at de skulle nyde det tidlige forårs skønhed. Men
pigens brødre hørte om udflugten, og satte meget afgjort en stopper for den.
Var det fordi de mente at deres søster var ude på at opføre sig umoralsk?
Slet ikke. Men de vidste hvor stærk fristelsen kan blive under sådanne
omstændigheder. (Højsangen 1:6; 2:8-15)
Også du bør undgå at komme i
situationer der kunne give anledning til fristelser, såsom at være alene med
en af det modsatte køn i et hus, en lejlighed eller en parkeret bil. ... ...
Sig stop — og mén det: ... ...
At sige nej i en sådan situation kan være noget af det
sværeste du endnu har måttet gøre. Men som en 20-årig kvinde der lod stå til
og begik utugt, siger: „Hvis man ikke bryder af, vil man fortryde det!"
Vær ikke alene: Selv om nogle betragter det som gammeldags, er det alligevel
en god idé at man har en ledsager med. Nogle par beklager sig: „Det virker
som om man ikke stoler på os." Sådan ser det måske ud. Men skal man stole
for meget på sig selv? Ordsprogene 28:26 siger ligeud:
„Den der stoler på
sit eget hjerte er en tåbe, men den der vandrer i visdom undslipper." Det
vil derfor være klogt at lade en tredje person være sammen med jer når I
mødes. „Jeg respekterer virkelig en der selv har en ledsager med. Jeg ved at
han er lige så interesseret som jeg i at holde sin sti ren,"
siger Debra.
„Det giver ingen problemer, for når vi gerne vil tale fortroligt sammen går
vi bare uden for hørevidde. Den beskyttelse det giver er ulejligheden værd."
...

Er masturbation forkert?
Jeg spekulerer meget på om masturbation er forkert i Guds øjne.
Hvordan kan
det indvirke på min fysiske og/eller mentale tilstand i dag og hvis jeg
engang bliver gift?" — ... ...
I dag fremsætter lægevidenskaben dog ikke så alarmerende påstande. Lægerne
mener faktisk at masturbation ikke volder fysisk mén. Forskerne William
Masters og Virginia Johnson tilføjer: „Der findes ingen bekræftede
lægevidenskabelige vidnesbyrd om at masturbation, hvor hyppigt den end øves,
fører til mentale sygdomme." Men der er andre skadevirkninger.
Og mange unge
kristne er med rette bekymrede på grund af denne vane.
Når jeg gav efter
for masturbation følte jeg det som om jeg svigtede Jehova Gud," skriver en
ung pige. „Det gjorde mig somme tider dybt deprimeret."
Hvad er masturbation? Hvor alvorligt er det, og hvorfor har mange så svært
ved at bryde denne vane?
Hvorfor er det især svært for unge?
Masturbation består i at man pirrer sine kønsorganer for at opnå
lystfølelse. I puberteten vågner kønsdriften, og legemet begynder at
producere nogle stærktvirkende hormoner der som bekendt får kønsorganerne
til at udvikles. I denne periode opdager man også at disse dele af legemet
kan fremkalde nogle behagelige fornemmelser. Man kan endda blive seksuelt
opstemt uden at have tænkt på det seksuelle.
Hvis du har mærket en sådan seksuel ophidselse,
betyder det altså ikke at der er noget i vejen med dig. ... ...
Nysgerrighed og spændingen ved det nye der sker, kan imidlertid få nogle til
at pirre deres egne kønsorganer med vilje, eller nærmest lege med dem.
Benzin på bålet’
Bibelen beretter et sted om en ung mand som møder en letlevende kvinde. Hun
kysser ham og siger: „Kom, lad os beruse os i kærtegn." Hvad sker der så?
„Pludselig går han efter hende som en okse der er på vej til slagtning."
(Ordsprogene 7:7-22) Hvad var det der ophidsede ham? Selvfølgelig ikke bare
hormonernes normale virke, men også det han så på og lyttede til.
En ung mand fortæller noget tilsvarende: ’Hele mit problem i forbindelse med
masturbation stammede fra det jeg fyldte mit sind med. Jeg plejede at se
tv-film hvor der indgik umoralske handlinger, og nogle gange så jeg også
pornografiske videofilm. Den slags scener brænder sig ind i bevidstheden. De
dukkede op for mit indre blik igen og igen; de var den ’benzin på bålet’ der
fik mig til at masturbere."
Det der gør det svært at lade være med at masturbere, er altså i mange
tilfælde noget man læser, kigger på, snakker om, tænker på eller underholder
sig med.
En kvinde på 25 år fortæller: „Det var som om mine forsøg på at
holde op var forgæves. Men samtidig blev jeg ved med at læse romanblade, og
det gjorde det selvfølgelig sværere."
... ...
Denne unge kvinde peger på endnu en årsag — måske den stærkeste — til at det
er så svært at komme ud af denne vane. Hun fortsætter: „Når jeg forfaldt til
selvtilfredsstillelse var det næsten altid fordi jeg følte mig presset,
nervøs eller anspændt. Den kortvarige lystfølelse var ligesom det glas
alkoholikeren tager for at dulme nerverne."
Hvad siger Bibelen?
En ung mand spurgte: „Er masturbation en utilgivelig synd?" Faktisk nævnes
masturbation ikke i Bibelen.
Masturbation var udbredt i den græsktalende del
af verden på Bibelens tid, og på græsk findes der flere ord som beskriver
denne handling. Men ikke et eneste af disse ord bruges i Bibelen.
Men betyder dét at masturbation ikke direkte nævnes i Bibelen, at der ikke
er noget forkert ved denne vane? Bestemt ikke! Selvtilfredsstillelse er
ganske vist ikke i samme kategori som alvorlige synder som utugt, men det er
en uren vane. (Efeserne 4:19) Principperne i Guds ord viser at det er til
gavn for dig selv at du med fasthed modstår denne urene vane. — Esajas
48:17. 
Vækker „seksuel lidenskab"
’I skal gøre jeres lemmer døde med hensyn til seksuel lidenskab,’ tilskynder
Bibelen. (Kolossenserne 3:5) Med „seksuel lidenskab" tænkes der ikke her på
den normale kønsdrift, men på en drift som personen har mistet kontrollen
over. En sådan lidenskab kan føre til grov umoralitet, som beskrevet af
Paulus i Romerbrevet 1:26, 27.
Mental og følelsesmæssig urenhed
Masturbation fremkalder desuden visse holdninger der kan fordærve sindet.
(Se Andet Korintherbrev 11:3.) Når man masturberer lader man sig helt og
holdent opsluge af sig selv og sin egen fysiske nydelse. Det seksuelle
bliver revet løs fra kærligheden og reduceret til en refleks der skal skaffe
udløsning for en spænding.
Men det var Guds hensigt at seksualdriften skulle
tilfredsstilles i et nært forhold der var udtryk for kærlighed mellem en
mand og hans hustru. — Ordsprogene 5:15-19.
Den der tilfredsstiller sig selv bliver også tilbøjelig til at se det
modsatte køn som et seksualobjekt, som noget der kun er til for hans egen
seksuelle nydelses skyld.
En sådan forkert indstilling, som masturbation kan
føre til, er en besmittelse af ’ånden’ (et menneskes fremherskende
tilbøjelighed). I nogle tilfælde giver masturbation problemer der fortsætter
efter at man er blevet gift! Det er med god grund at Guds ord tilskynder os:
„I elskede, . . . lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd." — 2 Korinther 7:1.
Et ligevægtigt syn
Mange unge som i almindelighed har styrke til at afholde sig fra
masturbation, bukker fra tid til anden under for trangen. Gud er imidlertid
meget barmhjertig. „Du, Jehova, er god og rede til at tilgive," siger
salmisten. (Salme 86:5) Når en kristen giver efter for masturbation, føler
han ofte at hans hjerte fordømmer ham. Men Bibelen siger at „Gud er større
end vort hjerte og kender alle ting". (1 Johannes 3:20) Gud lægger ikke kun
mærke til vore synder. I sin store indsigt lytter han også til os med
forståelse når vi oprigtigt anråber ham om tilgivelse. En ung kvinde
skriver: „Jeg har følt mig meget skyldbetynget. Men når jeg har tænkt på
hvor kærlig en Gud Jehova er og at han kan se mit hjerte og kender alle mine
gode ønsker og bestræbelser, har det hjulpet mig til ikke at blive helt
opslugt af depression når jeg af og til er ’faldet i’." Hvis du oprigtigt
kæmper mod masturbation er der langt mindre risiko for at du vil begå den
alvorlige synd som utugt er.
Hvordan kan jeg bekæmpe masturbation?
„AFHÆNGIGHEDEN er meget stærk," sagde en ung mand der havde kæmpet med
masturbation i over 15 år. „Det kan være lige så vanedannende som et
euforiserende stof eller som alkohol."
Netop fordi det kødelige begær kan være så stærkt, passede apostelen Paulus
på ikke at blive træl af det; tværtimod ’bankede han løs på sit legeme og
behandlede det som en træl’. (1 Korinther 9:27) Han var streng over for sig
selv! Ved ligesom han at behandle sig selv strengt kan enhver aflægge den
vane der hedder masturbation.
... ... Det er særlig svært at afvise urene tanker når man er alene om natten. En
ung kvinde giver et råd: „Det bedste man kan gøre er at komme ud af sengen
med det samme og gå i gang med en eller anden form for arbejde, eller måske
tage en lille forfriskning, sådan at man kommer til at tænke på noget
andet."
Ja, tving dig selv til at ’have dét i tanke som er af alvorlig
betydning, retfærdigt, rent, værd at holde af, det der tales godt om’. — Filipperne 4:8.
Tag ønsket i opløbet
„Den kloge ser ulykken og skjuler sig, men de uerfarne går videre og må
bøde," skrev den inspirerede vismand. (Ordsprogene 22:3)
Du kan vise dig ’klog’ ved at være forudseende. Hvis du finder ud af at bestemte
aktiviteter, stramtsiddende tøj eller visse former for mad virker seksuelt
stimulerende på dig, så undgå dem for enhver pris. For eksempel kan
alkoholiske drikke svække hæmningerne og gøre det sværere at vise
selvbeherskelse. Læsestof, tv-programmer eller film med sanseligt indhold må
du sky som pesten. „Lad mine øjne vige fra at se på det der er uden værdi,"
bad salmisten. — Salme 119:37.
Der kan være tider hvor du kan forudse at du vil være svagere end ellers.
Tag højde for situationen på forhånd. En kvinde ved måske at hendes
kønsdrift er stærkere på bestemte tidspunkter af måneden. ...
I sådanne situationer må du undgå at være alene for længe ad gangen. Sørg for at have noget
opbyggende at gøre, aktiviteter der vil holde dig beskæftiget med noget
krævende, så du ikke får lejlighed til at dvæle ved umoralske tanker.
En åndelig offensiv
En 27-årig mand der havde kæmpet med masturbation siden han var 11 år,
overvandt omsider vanen. „Jeg har måttet gå offensivt til værks," fortæller
han.
„Jeg læser mindst to kapitler i Bibelen hver eneste dag uden
undtagelse." Det har han gjort i over tre år uden at svigte én eneste dag.
... En kvinde
der overvandt masturbation, udtaler: „Noget der stærkt medvirker til at jeg
kan undgå denne vane, er at jeg som heltidsforkynder koncentrerer mit sind
og mine kræfter helt om at hjælpe andre til at opnå et godkendt forhold til
Gud."
Hjælp fra andre
Hvis dine personlige bestræbelser ikke slår til, så tal med en der kan
hjælpe dig, for eksempel din far eller mor eller en af de kristne ældste.
En
ung pige kan måske betro sig til en moden kristen kvinde. (Titus 2:3-5) En
ung mand der var lige ved at opgive kampen, siger: „En aften betroede jeg
mig til min far. Det kostede al min selvovervindelse at gå til ham, og jeg
var så skamfuld at jeg græd mens jeg talte med ham. Men jeg vil aldrig
glemme hvad han svarede. Med et beroligende smil sagde han: ’Du får mig til
at være stolt af dig.’ Han vidste hvad jeg havde måttet gennemgå for at
komme til ham. Han kunne ikke have sagt noget bedre for at sætte humør og
beslutsomhed i mig."

Den unge mand fortsætter: „Så viste min far mig nogle skriftsteder der slog
fast at jeg ikke var ’redningsløst fortabt’.
Hvis du falder tilbage
En ung mand havde arbejdet hårdt for at blive vanen kvit, men oplevede så et
tilbagefald. Han indrømmer: „Det var som om det fuldstændig tyngede mig til
jorden. Jeg følte mig helt uværdig, og tænkte: ’Jeg er kommet for langt ud.
Nu kan jeg ikke regne med Jehovas tilgivelse mere, så hvorfor blive ved med
at kæmpe?’"
Men et tilbagefald er ikke ensbetydende med at
hele kampen er tabt.
Belønningen for at have kæmpet
En ung mand som vandt kampen mod masturbation, siger: „Siden jeg har
overvundet problemet har jeg kunnet bevare en ren samvittighed over for
Jehova, og det vil jeg ikke bytte for noget som helst!" CITAT
SLUT
|