FORTOLKNING AF JESU LIGNELSE OM FÅRENE OG BUKKENE

Fra "Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden"

Vagttårnet 1982, side 183
[Gå direkte til hele teksten]

"Guds tusindårsrige er kommet nær"
Vagttårnet 1974
[Gå direkte til hele teksten]

LINK TIL: DOMMEDAG ER BEGYNDT

LINK TIL: BUKKENE ER UFORBEDERLIGE, FORHÆRDEDE SYNDERE OG ONDE, FORDI DE IKKE STØTTER LEDELSEN BAG VAGTTÅRNET (=SALVEDE BRØDRE) I DERES TJENESTE ELLER AKTIVITETER:

LINK TIL: DE, DER IKKE RESPEKTERER JESU ÅNDSAVLEDE BRØDRE (=REPRÆSENTERET VED JEHOVAS VIDNERS STYRENDE RÅD) RESPEKTERER IKKE JESUS

LINK TIL: INGEN KAN UNDSKYLDE SIG MED, AT DE IKKE VED, HVEM JESU ÅNDELIGE BRØDRE ER

LINK TIL: DE DER AFVISER JEHOVAS VIDNER, AFVISER JESUS

LINK TIL: ADSKILLELSEN AF FÅR OG BUKKE HAR FUNDET STED SIDEN 1935

Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden, side 183

Den nuværende domsdag

Hvad er ifølge Jehovas Vidner kriteriet for at blive frelst i dag? Og hvordan fortolker Vagttårnet adskillelsen af fårene og bukkene i Jesu lignelse Mattæus kap. 25:

Bibelen giver os således oplysninger om begivenheder der rækker mere end 1000 år ind i fremtiden. Og den viser at der ikke er nogen grund til at frygte for det der vil ske. Men spørgsmålet er: Vil du være der, så du kan få del i de goder Jehova har tiltænkt sine tjenere?

Det vil afhænge af om du overlever en tidligere domsdag, nemlig „de ugudelige menneskers doms og undergangs dag", som finder sted nu. — 2 Peter 3:7.

Ja, lige siden Kristus kom igen og satte sig på sin himmelske trone, har alle mennesker stået til doms. Denne domsdag, som finder sted nu, går forud for den 1000-årige dommens dag. Under den nuværende dom bliver folk delt i to skarer, i ’bukke’, der stilles ved Kristi venstre side, og ’får’, der stilles ved hans højre.

„Bukkene" vil blive udslettet fordi de ikke hjælper Kristi salvede „brødre" i deres tjeneste for Gud. Det vil med tiden vise sig at disse ’bukke’ er uforbederlige syndere, onde mennesker som er forhærdede i deres uretfærdighed.

„Fårene" vil derimod blive velsignet med liv under Rigets herredømme fordi de støtter Kristi „brødre" på enhver måde. — Mattæus 25:31-46. CITAT SLUT

Fra "Guds tusindårsrige er kommet nær"

CITAT: Kapitel 15: Hvorfor de der er som bukke ikke arver Riget

MEN hvad skal der ske med de mennesker fra alle nationer der sammenlignes med bukke og som stilles ved kongens venstre side? I sin lignelse om fårene og bukkene fortsætter Jesus: „Så vil han derpå sige til dem ved sin venstre side: ’Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild som er beredt Djævelen og hans engle. For jeg blev sulten, og I gav mig intet at spise, og jeg blev tørstig, og I gav mig intet at drikke. Jeg var fremmed, og I tog ikke gæstfrit imod mig; jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj; jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig.’" — Mattæus 25:41-43.

Kongen Jesus Kristus påpeger at de mennesker der er som bukke, har undladt at gøre de ting som „fårene" har gjort. Fordi de har undladt dette, siger han at de skal gå bort fra ham. Han ønsker dem ikke som jordiske undersåtter under sit tusindårige styre. De er „forbandede".

De er underlagt Guds forbandelse og får ikke del i den velsignelse som kongens himmelske Fader skænker dem der sammenlignes med får. ... .. De er forbandede, ligesom Satan Djævelen og hans dæmonengle. Af den grund fortjener de samme fremtid som Djævelen og hans engle — „den evige ild som er beredt Djævelen og hans engle". . ... ...

De der er som bukke vil måske prøve at forsvare sig med at hvis de havde set Jesus Kristus selv i de vanskeligheder han nævner, ville de have hjulpet ham. Det ligger i de ord de henvender til kongen: „Da vil de også svare med ordene: ’Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller som fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel og sørgede ikke for dig?’" — Mattæus 25:44.

... ... Man kan vise hvordan man stiller sig til den pågældende ved den måde hvorpå man behandler hans synlige repræsentant.

Det er denne tanke Jesus giver udtryk for da han fortæller hvad kongen i lignelsen siger til den undskyldning som bukkene ved hans venstre side kommer med: 10 „Så vil han svare dem med ordene: ’Jeg skal sige jer sandheden: I det omfang I ikke har gjort det mod en af de mindste dér, har I ikke gjort det mod mig.’" — Mattæus 25:45.

Det kommer altså ikke an på hvor betydningsfuld en af Kristi åndelige brødre er. Uanset om han er „en af de mindste", er han dog en „broder" til kongen Jesus Kristus og en åndsavlet søn af Gud, ja, Guds arving og Kristi medarving. (Romerne 8:17)

Det er dét der gør sagen så alvorlig. ... I betragtning af hvem Kristi „brødre" repræsenterer og hvilket bibelsk budskab de forkynder, bør de respekteres. Den der ikke respekterer dem af denne vigtige grund, viser at han heller ikke respekterer deres himmelske broder.

De selvretfærdige „bukke" kalder ganske vist kongen Jesus Kristus for „Herre", men det er kun en hyklerisk tiltaleform de benytter.

Hvis de virkelig anerkendte ham som deres Herre ville de ikke have nægtet at hjælpe nogen af hans åndelige brødre, selv ikke den ringeste af dem. Disse „brødre" er ikke rejst rundt i hemmelighed som spioner eller som svindlere der har søgt at udnytte folk. Især siden 1918, da den første verdenskrig sluttede, og 1919, da de genoptog deres offentlige virksomhed, har resten af Kristi åndelige brødre adlydt den profetiske befaling: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme." (Mattæus 24:14) De har bekendtgjort at Kristus er usynligt nærværende i sit oprettede rige i himmelen. Især siden 1926 har de gjort hans himmelske Faders navn kendt, endog i den grad at de i 1931 antog navnet „Jehovas vidner". Ingen kan derfor undskylde sig med at de ikke ved hvem de er.

Grunden til at de symbolske bukke nægter at hjælpe Kristi åndelige brødre ... er at de har noget imod det de repræsenterer. Det drejer sig om et stridsspørgsmål, og „bukkene" tager bevidst stilling til dette spørgsmål.

De bliver præsenteret for det når resten af Kristi „brødre" forkynder og gør disciple, og det er ved hjælp af dette spørgsmål den usynligt nærværende konge, Jesus Kristus, skiller „bukkene" fra „fårene" i dag, især siden 1935.

Man kan ikke indtage et mellemstandpunkt, stille sig neutral, i forbindelse med dette universelle stridsspørgsmål. Enten er man for Jehovas messianske rige ved Herren Jesus Kristus, eller også er man imod det. „Bukkene" er imod det. Derfor kan de ikke have Kristi himmelske Faders velsignelse. Det eneste de kan opnå er hans forbandelse, det modsatte af hans velsignelse.

Hvornår „bukkene" går bort til deres straf

Jesus erklærer at det der venter disse symbolske bukke ved hans venstre side, forbandelsens side, er „den evige ild som er beredt Djævelen og hans engle". ... Denne onde verden under Satan Djævelen er dømt til at udslettes i ’den store trængsel’ der snart vil bryde løs. „Bukkene" går således bort til den tilintetgørende ild når de rammes af „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse, til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen". (Mattæus 24:21; Markus 13:19) De nægter at indrømme og anerkende at Gud er Jehova, hvis navn forekommer tusinder af gange i Bibelens inspirerede hebraiske skrifter, og de nægter at adlyde eller rette sig efter den gode nyhed om Herren Jesus Kristus. Når den usynligt nærværende Kristus åbenbarer sin magt og myndighed i ’den store trængsel’, vil „bukkene" erfare det som apostelen Paulus har forudsagt i Andet Tessalonikerbrev 1:6-10: