144.000 KOMMER I HIMLEN.
RESTEN AF DE FRELSTE SKAL LEVE PÅ JORDEN
Fra "Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden",
Vagttårnet 1982,
side
124-126 og 191-196
[Gå direkte til hele teksten]
Fra "Babylon Den Store er
faldet. Guds Rige hersker"
Udgivet af Vagttårnet 1972:
[Gå direkte til hele teksten]
Fra Vagttårnet 15.6. 1979
[Gå direkte til hele teksten]
VOR KOMMENTAR: Vagttårnet lærer,
at alle kristne siden Jesu død og helt op til omkring 1935 udelukkende havde et himmelsk håb og ikke et jordisk.
Da det desuden lærer, at kun 144.000 skal i himlen, betyder
det ifølge vidnerne, at de fleste, som i århundreder har bekendt
sig til kristendommen, er falske kristne - til trods
for at der blot i det første
århundrede gik flere hundrede tusinde kristne i døden for deres tro.
Dette er ledelsen bag Vagttårnet udmærket klar over, for i Vagttårnet, 15.
juni 1952, var der en artikel, der hed: "Hadet for hans navns skyld". Her
beskrives 10 grusomme forfølgelser, der fandt sted i den kristne menigheds
første tid. Alene i Ægypten blev der ved en lejlighed dræbt 144.000 kristne,
skrev artiklen.
Hvordan dette kan hænge sammen med Vagttårnets lære, som det fremgår af de
følgende artikler, ville være et godt spørgsmål at stille vidnerne.
LINK TIL:
KUN 144000 FÅR HIMMELSK LIV
LINK TIL: GUDS MENIGHED BESTÅR KUN AF 144.000. ANDRE ER IKKE EN DEL AF GUDS MENIGHED, MEN HENTER KUN VEJLEDNING HOS DEN (LEDELSEN BAG VAGTTÅRNET)
LINK TIL: ANDRE RELIGIONER (KRISTNE SOM
IKKE-KRISTNE) ER RELIGIØSE SKØGER
LINK TIL: JESUS ER KUN MELLEMMAND FOR DE 144000
LINK TIL: DEN TROFASTE OG KLOGE
TRÆL I JESU LIGNELSE (MATT. 24:45-47) ER RESTEN AF DE 144.000, SOM ER PÅ
JORDEN I DAG. JESUS HAR SAT DEM OVER ALT HVAD HAN EJER
VED SIN GENKOMST I 1914
LINK TIL: JEHOVAS VIDNERS
STYRENDE RÅD ER TALERØR FOR "TRÆLLEN"
"Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden"
CITAT:
Hvor mange skal i
himmelen?
13 … …
Det samlede antal af dem der
kommer i himmelen, vil være lille i forhold til de mange der får liv på
jorden under Rigets styre. Jesus sagde til sine disciple: „Vær ikke bange,
du lille hjord, for jeres Fader har besluttet at give
jer riget." — Lukas 12:32.
14 Men hvor mange skal høre med til
denne lille skare af herskere i Riget? Vil den kun omfatte apostlene og Jesu
allerførste disciple? Nej, ifølge Bibelen vil ’den lille hjord’ omfatte
nogle flere. I Åbenbaringen 14:1, 3 siger Bibelen: „Og jeg så, og se! Lammet
[Jesus Kristus] stod på [det himmelske] Zions bjerg, og sammen med det et
hundrede og fireogfyrre tusind .
. som er blevet købt fra [eller taget bort fra] jorden." På det
himmelske Zions bjerg stod der altså kun 144.000 sammen med Lammet, Jesus
Kristus. (Hebræerne 12:22)
Således viser Bibelen at ikke alle gode mennesker
kommer i himmelen, men at kun 144.000 prøvede og trofaste mennesker skal i
himmelen for at herske sammen med Kristus.

Guds menighed… …
18 Men
når Bibelen taler om „den levende Guds menighed", bruges udtrykket om en særlig gruppe af Kristi
disciple. (1 Timoteus 3:15) De kaldes også „menigheden af førstefødte som er
blevet indskrevet i himlene". (Hebræerne 12:23)
Denne „Guds menighed" består
altså af alle de kristne på jorden som op gennem tiden har haft håb om
himmelsk liv, og den vil til sidst bestå af 144.000.I dag er der kun nogle
få, en rest, tilbage af disse på jorden. De kristne som har det håb at leve
evigt på jorden, henter åndelig vejledning hos medlemmerne af „den levende
Guds menighed".

Om denne menighed der har 144.000 medlemmer bruger Bibelen
også udtryk som „bruden, Lammets hustru," „Messias’ legeme", „Guds tempel",
„Guds Israel", „det ny Jerusalem". — Åbenbaringen 21:9; Efeserne 4:12; 1
Korinter 3:17; Galaterne 6:16; Åbenbaringen 21:2.
Den tro og kloge træl (side 191 og 195):
8 Da Jesus fortalte om sin
nærværelse i Rigets magt, sagde han: „Hvem er egentlig den trofaste og kloge
træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad
i rette tid? Lykkelig er den træl hvis hans herre, når han kommer, finder
ham i færd med at gøre således. Jeg skal sige jer sandheden: Han vil sætte
ham over alt hvad han ejer." (Mattæus 24:45-47) Da
Kristus kom i Rigets magt i 1914, fandt han da en gruppe mennesker der var
som ’en trofast og klog træl’ der uddelte åndelig „mad", eller oplysning?
Ja, han fandt en „træl" der bestod af den rest af hans 144.000 „brødre" der
endnu var på jorden. (Åbenbaringen 12:10; 14:1, 3) Og siden 1914
har millioner taget imod den „mad" de har uddelt, og er begyndt at
praktisere
den sande tro sammen med dem.
Denne organisation af Guds tjenere kaldes Jehovas Vidner.

Teokratisk ledelse i dag
13 Også i Guds synlige organisation i dag gives der teokratisk ledelse og
vejledning. På Jehovas Vidners hovedkontor i Brooklyn i New York er der et
styrende råd af kristne ældste fra forskellige dele af jorden som sørger for
det nødvendige tilsyn med Guds folks verdensomspændende arbejde.
Medlemmerne af dette styrende råd hører alle til „den
trofaste og kloge træl". Det styrende råd tjener som talerør for denne
trofaste "træl".

CITAT SLUT
"Babylon Den Store er
faldet. Guds Rige hersker"
Kapitel1: Babylon den Store og det
himmelske Zion i Åbenbaringen
CITAT:
17 De 144.000 udvælges blandt mænd og kvinder, men de er alle trolovede med
den himmelske brudgom og skal være hans brud. I det gamle Israel måtte
ypperstepræsten kun tage en jomfru til hustru. Eftersom Jesus Kristus er
Jehovas ypperstepræst bør han i harmoni med denne regel kun have en jomfru
som sin himmelske brud. (2 Korinter 11:2) Som følge
heraf kræves det af de 144.000 at de ’ikke besmitter sig med kvinder’ men
bevarer deres jomfruelighed. De gør dette ved at bevare sig selv uplettede
af verden og undgå religiøst ægteskab med denne verdens religiøse samfund,
der sammenlignes med kvinder. De må ikke være som jomfruerne i
det gamle Babylon, der, før de kunne gifte sig lovformeligt, skulle begive
sig hen til templet for Venus (Ishtar) og over for hende prisgive deres
jomfruelighed til den højestbydende. Ingen af dem kan være „skøger" fra
Babylon. (Jakob 1:27; 4:4) Var de det, ville den himmelske
brudgom aldrig optage dem i sin brudeskare.
18 Da der ’ikke blev fundet løgn i deres mund’ og „de er dadelfri", er det
sikkert at de altid forkynder den gode nyhed om Guds rige uforfalsket.
De
holder ikke fast ved Babylons falske læresætninger eller udbreder dets løgne
og falske religion. De har ikke Babylons navn skrevet på deres pander som om
de var Babylons trælle og tilhørte det.

I stedet
har de Lammet Jesu Kristi navn og hans Faders navn skrevet på deres pander.
Dette viser tydeligt og offentligt hvem de tilhører som trælle og disciple.
Som Lammets brud er det rigtigt af dem at bære hans navn. Eftersom sproget
hebraisk nævnes to gange i bogen (Åbenbaringen 9:11; 16:16) og
eftersom apostelen Johannes var hebræer, var det andet
navn han så skrevet på de 144.000’s pander uden tvivl det hellige hebraiske
tetragrammaton ( ... ... JHVH). Dette er et afgørende vidnesbyrd om at de
144.000 trofaste kristne der ses på Zions bjerg, er Jehovas vidner.
— Esajas 43:10.

CITAT SLUT
FRA VAGTTÅRNET 15.6. 1979
CITAT:
Spørgsmål fra læserne: Er
Jesus kun „mellemmand" for de salvede kristne?
Ordet „mellemmand" forekommer kun seks gange i De kristne græske Skrifter,
og det benyttes hver gang i forbindelse med en formelt indgået pagt. Moses
var „mellemmand" for Lovpagten, der blev indgået mellem Gud og Israels folk.
(Gal. 3:19, 20)
Kristus er derimod „mellemmand for en ny pagt"
mellem Jehova og det åndelige Israel, „Guds Israel", hvis medlemmer skal
tjene som konger og præster sammen med Jesus i himmelen. (Hebr.
8:6; 9:15; 12:24; Gal. 6:16) På et tidspunkt da Gud var i færd med at
udvælge dem der blev taget med i denne nye pagt, skrev apostelen Paulus at
Kristus var den eneste „mellemmand imellem Gud og mennesker". (1 Tim. 2:5)
Vi kan gå ud fra at Paulus her benyttede ordet „mellemmand" i samme
betydning som de øvrige fem gange han brugte det (før han skrev Første
Timoteusbrev) — nemlig med henvisning til dem der dengang blev taget med ind
i den nye pagt, den pagt som Kristus er „mellemmand" for. I denne strengt bibelske betydning er Jesus altså kun „mellemmand" for de
salvede kristne.
CITAT SLUT
|