Jehovas vidner skal undersøges

Godkendte trossamfund i Danmark skal respektere menneskerettighederne

Folketingsmedlem for De Radikale Bente Dahl har stillet følgende spørgsmål til justitsministeren:

§ 20-spørgsmål S 1863 Om trossamfundet Jehovas Vidner opfylder de vejledende retningslinjer for godkendelse.

Af Bente Dahl (RV)

Til Justitsministeren
Lars Barfoed (KF)
15-06-2011

Samling: 2010-11
Status: Besvaret, endeligt

Spørgsmålets ordlyd:
Mener ministeren, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at trossamfundet Jehovas Vidner opfylder de vejledende retningslinjer, jf. 4. rev. udgave af 15. december 2010, for godkendelse?

Skriftlig begrundelse:
I de vejledende retningslinjer under afsnittet dokumentationskrav står bl.a. »- betragtes som en forudsætning, at godkendte trossamfund i lighed med det øvrige samfund respekterer menneskerettighederne, navnlig religions- og trosfrihed, herunder retten til at skifte religion eller til at fravælge religiøs tilknytning.«
Denne forudsætning synes at komme i konflikt med det, at der af og til er medlemmer af dette trossamfund, der har meldt sig ud og efterfølgende udelukkes af sociale netværk, der relaterer sig til Jehovas Vidner. Efter sigende sker det efter anbefaling fra ledelsen i trossamfundet Jehovas Vidner, at frafaldne bliver udelukket fra samvær med medlemmer i trossamfundet

Læs endnu et § 20-spørgsmål til ministeren på Folketingets hjemmeside: her


Støttegruppen følger op på sagen

Støttegruppen vil gå videre med sagen, hvis det ikke lykkes Bente Dahl at komme igennem til justitsministeren, idet vi vil bede om at komme i åben samråd med retsudvalget.

Støttegruppen kan ikke læse retningslinjerne for godkendelse af trossamfund anderledes, end at det kræves, at de godkendte trossamfund selv overholder menneskerettighederne, herunder medlemmernes ret til frit at kunne afskrive sig troen.

På Familiestyrelsens hjemmeside, under vejledende retningslenjer for trossamfund side 9, kan man bl.a. læse følgende:

Dokumentationskrav

Godkendelse som trossamfund rummer såvel rettigheder som forpligtelser. Ud fra ovenstående konkluderer udvalget, at en godkendelse som trossamfund må bero på tillid til, at gudsdyrkelse er organisationens hovedformål, at der er udpeget ansvarlige repræsentanter, åbenhed i forhold til lære og ritualer, samt kontinuitet i forhold til trossamfundets størrelse og præsternes uddannelse.

Derudover betragtes det som en forudsætning, at godkendte trossamfund i lighed med det øvrige samfund respekterer menneskerettighederne, navnlig religions- og trosfrihed, herunder retten til at skifte religion eller til at fravælge religiøs tilknytning. (vor fremhævelse)

Læs hele dokumentet for retningslinjer for godkendte trossamfund på familiestyrelsen.dk