HVEM ER VI?

Støttegruppens baggrund

I slutningen af 1980'erne oplevede et ægtepar i Skive, som havde været trofaste Jehovas Vidner i mere end tredive år, at deres søn skulle betragtes som udstødt.

Den 22-årige søn var opdraget som et Jehovas Vidne, men valgte i 1978 at forlade organisationen, som ikke sagde ham noget. Han blev ikke udstødt, men "gik" bare. Efter Jehovas Vidners nye teokratiske regler fra 1981 skulle forældrene nu afbryde enhver forbindelse med ham, men det nægtede de. Deres søn var deres søn uanset hvad.

Dette var naturligvis forvirrende, eftersom de havde hele deres liv inden for menigheden, og de havde også de fleste af deres venner der. Men disse venskaber blev nu afbrudt så brat, som når man klipper en snor over, og efter nogle få år valgte de derfor at forlade Jehovas Vidner helt. De "gik selv" og blev derfor betragtet som "frafaldne".

De begyndte nu at tænke på andre i en lignende situation og fik i 1988 kontakt med nogle af disse mennesker. De blev herefter enige om at danne en gruppe, der kunne støtte hinanden.

Nogle få år senere blev en lignende gruppe dannet i København, hvilket blev omtalt i pressen. Derfor mødte der temmelig mange op, da der efterfølgende blev indkaldt til møde. For dem, der da var til stede, blev det et minde for livet. Alle havde på deres krop oplevet at blive udstødt med alt, hvad dette indebærer - at blive udelukket fra den verden, som havde været deres. De var blevet adskilt fra venner og mange også fra deres nærmeste familie. Nogle var afklarede og havde fundet sig til rette i et liv uden for menigheden, andre var stadig dybt forvirrede og uafklarede.

Fælles for dem alle var dog, at de havde været igennem en stor ensomhed; selvom de havde fået nye venner og arbejdskolleger, og i nogle tilfælde endda en ny familie, så var der altid denne følelse af, at ingen rigtig forstod, hvorfor deres situation var så svært.

I denne nye forsamling oplevede man uden videre at blive forstået. Ingen større forklaringer var nødvendige. Man kunne nævne problemer, som man troede, man var alene om, og der gik et suk gennem forsamlingen - det blev genkendt!

En gruppe blev dannet, hvorefter der blev taget kontakt til gruppen i Jylland, og i 1991 blev "Støttegruppen for tidligere Jehovas Vidner" indregistreret som forening.

I dag kommer folk ikke til gruppen i flokke som dengang, men henvender sig mere individuelt, og vi giver råd og skaber kontakter så godt vi kan. Tanken er dog den samme som i begyndelsen, at vi kan bruge de erfaringer, vi har, til at hjælpe andre til at komme videre med deres liv, og at vi kan lære af andres erfaringer i fremtidige situationer. En, der bliver udstødt i dag, har andre erfaringer end én, der blev udstødt for 10 år siden.

Hader Støttegruppen Jehovas Vidner?

Ifølge Jehovas Vidner selv er vi 'frafaldne', hvilket er aldeles ilde set. Det billede Vagttårnets litteratur tegner af os er så negativt, at det afholder mange fra at tage kontakt til os, selv når de bliver udstødt. Ifølge Jehovas Vidner har vi vendt Gud ryggen, vi bliver sammenlignet med Judas og med de religiøse ledere på Jesu tid, der sørgede for at få ham slået ihjel. Udfra Bibelen henter Jehovas Vidner et væld af skræmmebilleder for at vise, at vi er forrædere, der kun tænker på at komme Guds folk til livs.

Mange tidlgere vidner bliver derfor forbløffede, når de oplever, at vi er almindelige mennesker. Medlemmerne af Støttegruppen er ligeså forskellige som mennesker i andre sammenhænge og lever ganske almindelige liv. Selvfølgelig er nogle i foreningen bitre og hader Jehovas Vidner, hvilket ikke undrer, når man hører, hvad de har været igennem. Hvad der omvendt er mere bemærkelsesværdigt er, hvor mange der er positivt stemt over for Jehovas Vidner, og som anerkender deres gode sider. De accepterer, at Jehovas Vidner engang har været deres liv, og at nogle af deres erfaringer og oplevelser fra den tid har positiv indflydelse på deres nuværende liv.

Det er accepteret i Støttegruppen at have nuancerede holdninger til Jehovas Vidner. Jehovas Vidner betragtes ikke udelukkende negativt, hvilket også ville være i strid med virkeligheden, men der er plads til både at have negative og positive holdninger til dem. Det er vores opfattelse, at Jehovas Vidner bedst beskues som det, de vitterligt er - religiøst organiserede mennesker på både godt og ondt. Det bidrager til en dynamisk forståelse af dem og tilgodeser også de gode oplevelser vores medlemmer har haft med dem, samtidig med at det er muligt at forholde sig kritisk til dem på en konstruktiv måde.

Støttegruppen har et ry for at være meget negativt indstillet og udelukkende forholder sig negativt til Jehovas Vidner. Det er ikke forkert, at det billede, som mange medlemmer tegnede af Jehovas Vidner, da gruppen var forholdsvis ny, var ensidigt negativt, samtidig med at pressen ligeledes valgte at fokusere på de negative.Gruppen er siden de unge år blevet voksen og mere moden i sine vurderinger af Jehovas Vidner, og tonen overfor Jehovas Vidner er modereret og er blevet mere nuanceret, efterhånden som visse ting er kommet på afstand. Jehovas Vidner står jo også for mange positive ting, og vi som personer har som nævnt også haft gode oplevelser blandt Jehovas Vidner.

FOR AT KOMME VIDERE…

Støttegruppen er en forening med stort gennemtræk. Naturligvis melder folk sig ikke ind for at blive der resten af livet. Det er Støttegruppens vigtigste opgave at gøre sig selv overflødig. Hensigten er at hjælpe mennesker videre med deres liv. Dette er både gruppens styrke og svaghed, for den kan ikke fungere uden, at nogle er villige til at stille sig til rådighed og hjælpe andre med deres erfaringer. Vi har erfaret, at det er sjældent, X-VIDNER har brug for ekspertbistand, men de har i stedet behov for at tale med nogle, der har været gennem det samme, som de selv har. Vi er ikke eksperter, men vi har til gengæld prøvet det samme på vor egen krop. Af samme grund vil vi gerne have flere medlemmer og gerne flere aktive. Der er altid brug for frivillige, men man er naturligvis også velkommen uden at have ambitioner om at være aktiv.

Vi vil også gerne fremhæve, at foreningen bygger på et religiøst neutralt grundlag. Baggrunden for det kan du læse om ved at klikke [her].

Hvad vil vi?

Som navnet antyder, har Støttegruppen til hensigt at støtte mennesker, der har eller har haft tilknytning til Jehovas Vidner, hvad enten det er som pårørende, familie, som udstødt eller som nuværende Vidne. Foreningens medlemmer består primært af mennesker, der selv har en fortid som Jehovas Vidner. Støttegruppen arbejder ud fra et humanistisk grundsyn og fungerer som en politisk og religiøs neutral gruppe.

Det er vores erfaring, at mennesker, der har været Jehovas Vidner, ikke har behov for en ny gruppe, der stiller krav til livsførelse eller overbevisning. Vi fører ikke rapporter over, hvem der henvender sig og hvorfor, og vi foretager ikke opsøgende arbejde. Man kan til enhver tid kontakte os anonymt, og al henvendelse vil forblive fortroligt.

• Støttegruppen ønsker at hjælpe mennesker, der har forladt Jehovas Vidner. De problemer, der typisk opstår i forbindelse med en udstødelse eller "frafald" kan synes uoverskuelige, og derfor søger vi at hjælpe mennesker igennem den proces, det er at forlade Jehovas Vidner.
• Støttegruppen ønsker at hjælpe pårørende til nuværende og tidligere Jehovas Vidner til bedre at forstå, hvad en tilknytning til Jehovas Vidner medfører, og til at forstå, hvad en udstødelse indebærer. Som pårørende stiller man sig ofte uforstående, uvidende og magtesløs overfor den verden, som Jehovas Vidner repræsenterer.
• Støttegruppen ønsker at informere mennesker, der overvejer at knytte sig til Jehovas Vidner i et muligt trosfællesskab, om hvad det kan betyde på længere sigt. Jehovas Vidner oplyser typisk kun om de positive sider ved at være en del af organisationen og formår ikke at se nuanceret på sig selv - ganske enkelt, fordi de anser det for unødvendigt.
• Desuden ønsker Støttegruppen ud fra personlige erfaringer og erfaringer gennem foreningen at informere om Jehovas Vidner gennem foredrag, interviews til medierne, samtaler eller lignende.
• Som nævnt andetsteds på siden er det ikke Støttegruppens hensigt at skabe en hadsk stemning mod Jehovas Vidner, men udelukkende at yde støtte til mennesker, der måtte have behov for det og at oplyse om Jehovas Vidner ud fra personlige og andre erfaringer.
• Vi ønsker med vort virke at hjælpe mennesker, der har fået problemer som følge af deres kontakt med Jehovas Vidner, til at tage deres liv op til fornyet revision og at støtte disse i at opbygge og leve et liv "udenfor".
• Vi ønsker at hjælpe pårørende til nuværende og tidligere medlemmer til bedre at forstå de problemer et medlemskab af Jehovas Vidner kan medføre, og at yde støtte til pårørende, for hvem disse problemer også er blevet en del af deres liv.

Er der behov for Støttegruppen?

Man kan undre sig over hvorfor der skulle være behov for en støttegruppe for tidligere Jehovas Vidner og om det overhovedet er nødvendigt. Som tidligere Jehovas Vidner vil vi enstemmigt erklære, at JA, der er brug for en støttegruppe!

Når man forlader Jehovas Vidner er det typisk i forbindelse med en udstødelse og som udstødt bliver al kontakt til familie eller venner, der er Jehovas Vidner, umuliggjort. Jehovas Vidner betragter det fra deres side som en nødvendighed, at man afskærer al forbindelse til en udstødt og vil f.eks. ikke hilse på en udstødt, hvis de møder vedkommende på gaden eller invitere vedkommende hjem til sig. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre for familie, der er Jehovas Vidner at have en relativ og begrænset kontakt til et udstødt familiemedlem, netop fordi det er familie, men det typiske er at al kontakt afskæres. Helt konkret betyder det f.eks., at forældre ikke kan have kontakt til udstødte børn, og at børn ikke kan have kontakt til udstødte forældre.

Det kan også forekomme, at man som Jehovas Vidne blot beslutter, at man ikke ønsker at være med længere og erklærer dette overfor menigheden, men man kan ikke bare gå igen, når man først har været tilknyttet trossamfundet. Konsekvenserne af at ville foretage sig noget andet end at være tilknyttet Jehovas Vidner er de samme som en udstødelse.

Jehovas Vidner skjuler ikke, at det forholder sig på denne måde og de skriver om det fra tid til anden i deres litteratur for at understrege deres politik på området.

Når man på denne måde forlader Jehovas Vidner efterlades man ofte i et stort tomrum, idet det typiske er, at man har meget af sin familie og vigtigste omgangskreds blandt Jehovas Vidner. Fra den ene dag til den næste kan man stå uden nogen social omgangskreds og familie, der vil kendes ved en.

Et brud med Jehovas Vidner er ikke kun fulgt af ensomhed. At være et Jehovas Vidne er ikke blot at være tilknyttet en menighed med en efterfølgende omgangskreds. Det er også at have fuldkomment normsæt og et helstøbt verdensbillede. Når man bliver udstødt står man også lige pludselig uden dette, og mange oplever derfor oven i ensomheden, en enorm tomhed, en opfattelse af at livet er meningsløst og ligefrem umuligt eller ligegyldigt at leve. For nogle har dette betydet psykiske kriser eller lidelser eller ligefrem selvmord. Det betyder også for nogle, at de vender tilbage til Jehovas Vidner, fordi de ikke kan holde savnet og tomheden ud.

Selvom det lykkes mange at etablere en ny omgangskreds og måske også en ny familie oplever mange alligevel en stor ensomhed omkring deres tidligere tilknytning til Jehovas Vidner. Hvor meget nye og velmenende venner og familie end søger at forstå, formår de ikke at sætte sig ind i, hvad det har betydet at være med og efterfølgende at forlade Jehovas Vidner. Det er vores erfaring, at det har betydet utrolig meget for mange mennesker at tale med nogle, der har prøvet det samme selv og at gennemgå mange af de samme erfaringer med nogle, der har sat ord på lignende oplevelser.

Dette er netop vores argument for at der skulle være et behov for en Støttegruppe, nemlig at man kan dele sine erfaringer med ligesindede, og at man oplever en genkendelse hos andre uden at man skal til at forklare en masse detaljer først. Det er ofte set, at det er gennem en sådan genkendelse det største gennembrud kommer, før man kommer rigtigt videre og kan få afsluttet sit brud med Jehovas Vidner.

De personlige omkostninger

En meget stor del af Jehovas Vidner er medlemmer der er født ind i trossamfundet. Presset på denne gruppe er meget stort, idet de fra barnsben faktisk indoktrineres til at følge forældrene i deres tro. Denne massive påvirkning af børn og unge af forældrene og disses trosfæller, bevirker i praksis at de forholdes muligheden for at tilegne sig viden om, hvordan man kan leve et godt liv uden for trossamfundet.

At være medlem af Jehovas Vidner indebærer, at man afskærer sig mest muligt fra personer der ikke er Jehovas Vidner rent socialt. Man fejrer ikke nogen form for højtider så som jul, påske, fastelavn, fødselsdage, m.v. Man afholder sig fra enhver form for politisk og fagpolitisk engagement og stemmer ikke ved politiske valg.

Endvidere vil man undgå videregående uddannelser og afholde sig fra deltagelse i organiseret sportsudøvelse hvis man vil følge den givne vejledning. Sidstnævnte ting er dog ikke ufravigelige regler men overlades til den enkeltes samvittighed.

Som et Jehovas Vidne forventes det, at man bruger størstedelen af sin tid sammen med andre trosfæller; - privat, i deres forkyndelse (mission) og ved deres forskellige religiøse møder. Al læsning af kritisk litteratur er i princippet forbudt.

Effekten på personligheden er selvsagt uundgåelig og påvirker bl.a evnen til sund kritik og en reflekterende indstilling.

I betragtning af ovenstående bør man derfor gøre sig klart, det at blive et Jehovas Vidne kræver grundige overvejelser. Det drejer sig ikke kun om tro i almindelighed, en søndagshandling, men derimod om en altomfattende livsstil.