VAGTTÅRNSSELSKABET HAR fra 1991 til 2001
|
|
”Ibis er en bare en af de cirka 35.000 NGO'er, der lige nu findes i verden. Ibis' forfædre startede arbejdet med ulandsarbejde i 1966 gennem World University Service, og i 1991 blev det nuværende Ibis født. Dermed skriver Ibis sig ind i rækken af NGO'er, der i de seneste år er dukket frem på den internationale hjælpe-scene med voldsom hast. På 10 år er antallet af NGO'er verden over nemlig vokset med 20 procent, viser den seneste FN-rapport om verdens tilstand. 2000 af disse NGO'er har i dag fast rådgiverstatus hos FN. Det betyder, at de er med til at påvirke den globale udvikling, og at de dermed er blevet en magtfaktor i international udviklingspolitik, som er svær at komme udenom.” ”En stor del af Ibis' budget finansieret af danske skattekroner - ligesom det er tilfældet hos nogle af de andre store danske hjælpeorganisationer som Mellemfolkeligt Samvirke og Folkekirkens Nødhjælp. I 2001 gik cirka 6,5 procent af den samlede bilaterale ulandsbistand således gennem NGO'er.” ”Generalsekretær i FN, Kofi Anan, er nu blevet bekymret over den voksende skov af NGO'er, der er skudt frem i verden op gennem 1990'erne. For det første er det blevet trangt med pladsen i FN, hvor nogle mener, at der skal være en vis balance mellem NGO'er og regeringer. For det andet er nogle af de NGO'er, der i dag kommer til verden, ikke NGO'er i ordets reneste betydning. De er grupper, som har set mulighederne i de mængder af donorpenge, der i dag går gennem NGO-systemet.” FALSKE NGO’ER: ”Nogle af de falske NGO'er er blevet oprettet af regeringer, som er trætte af at få kritik - som modspil til kritikerne. Den slags NGO'er er ifølge organisationen Transparency International kendt i Afrika. Andre falske NGO'er består af forretningsfolk, der kan få skattefordele eller et bedre image af at lade som om, de samarbejder med en NGO. Endelig er der falske NGO'er, som går ind i branchen af nød, fordi det er dér, der er arbejde at få.” For de "rigtige" NGO'er er de falske navnebrødre en kilde til stor frustration. Det oplever ulandsorganisationen Svalerne i Danmark, som i 40 år har arbejdet i Bangladesh og Indien med bl.a. fattigdomsbekæmpelse.” |