NÅR EN RELIGIØS ORGANISATION FÅR MAGTEN
FRA BROCHUREN SIDE 2
Der er selvfølgelig ikke noget forkert i at tro på Bibelen. Men det kan blive farligt, hvis en religiøs organisation får så stor magt over sine medlemmer, at disse begynder at kæde tilbedelse af Gud og tro på ham sammen med tro på en organisation. Mange Jehovas Vidner er samvittighedsfulde mennesker, der ønsker at gøre det, de forstår ved "Guds vilje". Men de bliver manipuleret af en religiøs organisation, der hele tiden giver dem dårlig samvittighed, hvis de ikke kan klare tempoet.
GRUPPEPRES
Vagttårnets program består hovedsagelig af 3 ugentlige møder samt "hus til hus-tjeneste" og bibelstudier med interesserede. Der bliver lagt et stort gruppepres på vidnerne for at få dem til at komme til alle møderne. Disse møder kræver tilmed forberedelse, idet der som regel foregår en undervisning, baseret på Vagttårnslitteraturen med spørgsmål og svar. Derudover skal vidnerne helst have et ugentligt familiestudium, hvor familien er samlet for at studere Vagttårnet eller andet af dette selskabs litteratur.
For at være "inde i varmen" er det også nødvendigt at være registreret som "regelmæssig forkynder". Derfor forventes det, at alle Jehovas Vidner hver eneste måned afleverer en skriftlig rapport, hvor de skriver, hvor mange timer de har brugt i den offentlige forkyndelse, og hvor mange bøger og blade de har afsat.
ET PRES FOR BØRNEFAMILIER
Der er ikke specielle aktiviteter og møder beregnet for børn og unge. Børnene bliver taget med til de voksnes møder fra de er nyfødte, og det forventes, at så snart de er vokset fra barnevognen, sidder de pænt stille på deres stole og "hører efter". Forældrene tager ikke hjem fra et møde, hvis deres børn er trætte eller urolige. De går derimod udenfor og "tugter" dem, indtil de vil sidde pænt igen. Et møde i rigssalen, som vidnerne kalder deres "kirke", varer normalt et par timer, og ved Jehovas Vidners stævner er det almindeligt, at mindre børn bliver tvunget til at sidde stille 3 til 4 timer i træk – både formiddag og eftermiddag. Derudover skal de oplæres så tidligt som muligt af deres forældre i at gå "fra hus til hus".
SOCIALT FÆLLESSKAB
Men Jehovas Vidner har dog et socialt fællesskab, som mange af dem nødig vil undvære. Vagttårnsselskabet har som så mange andre sekter stillet et væld af fjendebilleder op, således at vidnerne har svært ved at føle sig godt tilpas sammen med folk uden for sekten. – "Verdslige mennesker", som Vagttårnet kalder ikke-vidner, er afgudsdyrkere, blot de siger "skål", råber "hurra", fejrer fødselsdag og jul, går med et kors som smykke, stemmer ved politiske valg, går i kirke, osv. Derfor bliver vidnerne ofte stærkt bundet til hinanden, adskilt fra "den onde verden" uden for deres samfund.
KVINDENS PLADS
Vagttårnet tager ikke den kulturelle og historiske baggrund i betragtning, når det tolker Bibelen, men opfatter nytestamentlige udtalelser som ufravigelige lovregler, der gælder til alle tider. Derfor mener de også, at kvinden "skal adlyde sin mand i alt". Kvindelige Jehovas Vidner har således intet at skulle have sagt og bliver aldrig taget med på råd, når det gælder menighedsanliggender – hverken på højt eller lavt plan.